Hvad andre siger

Vi har haft Tina som familievejleder i 11 måneder. Tina er et omsorgsfuldt, kærligt, tålmodigt og rummeligt menneske, der på rette tid også er kontant og retfærdig.

Jeg skrev undervejs i vores forløb et brev, hvor jeg sætter ord på mine tanker:

”Alt hvad du gør for os, beviser hvor smukt et indre du har.

Himlen undværer nu en engel for englen låner vi. Alle burde have en Tina.

Familie – Stevns 2021

klient

“Tina har været min mentor i et 20 måneders forløb. Tina er som tv serien Games of thrones, hun er meget underholdende og stærkt motiverne. Hun fik mine problematikker frem i lyset og jeg fandt mine indre drager frem som skulle hjælpe mig med at nedkæmpe de dårlige vaner/adfærd. Hun holder den hårde men kærlige kurs uge efter uge. De forskellige vundne kampe er nu blevet til sejr og jeg er nu konge i mit eget rige. Hun er loyal og pligtopfyldende og jeg har altid glædet mig til næste uges besøg.”

Jørgen L 49 år

klient

“Tina har været mentor for mig i perioden april 2015 til april 2016. I det tidsrum vejledte og støttede hun mig i mine valg. Hun sørgede for at hente og bringe mig til forskellige undersøgelser og kurser og kom altid til tiden. Hun gjorde en kæmpe indsat til at få ryddet et værelse som jeg ellers aldrig ville få gjort. Jeg kan varmt anbefale Tina som siden hen er blevet min ledsager.”

Susan M 56 år

klient

“Tina er en meget dygtig og jordnær psykoterapeut.

Tina starter altid samtalen med, at vi taler om det positive vi hver især ser hos hinanden. Det gør selve forløbet mere roligt og man har en større forståelse over for hinanden, når vi kommer til kernen af problemerne.

Hun er god til at lede/styrer samtalen så respekten og forståelsen fastholdes hele vejen.

Tina fik os til at indse, at vi skal værdsætte hinanden og imødekomme hinandens behov op en retfærdig måde. Vi har fået genskabt en gensidig respekt for hinanden.”

Par 32 og 30 år

klient

“Jeg vil anbefale Tina til alle som går og tænker på om de skal starte hos en psykoterapeut. At gå hos Tina, er den bedste beslutning jeg har taget i mit liv. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg var i ubalance på en eller anden måde. Jeg mærkede i alt fald, at noget ikke var som det skulle være, men kunne ikke rigtig sætte ord på det. Jeg prøvede flere gange på egen hånd og få styr på mine tanker og følelser men det lykkedes mig ikke helt, ikke før jeg startede hos Tina. Tina er en rigtig god og dygtig psykoterapeut. Hun er 100 % til stede, ærlig og hun formår at skabe en atmosfære, hvor jeg føler mig tryg og hørt. At gå hos Tina har forandret mig meget. Jeg har fået meget mere selvværd, styrke, troen på mig selv, ikke at påtage mig for meget ansvar, jeg har lært at kunne sige fra, og ikke mindst har jeg fundet en indre ro som jeg ikke har kunne skabe på egen hånd. Tina har ført mig gennem en rejse, som har været med til, at jeg fået en forståelse for, hvorfor jeg har været i ubalance og følt indre kaos i så lang tid. Det er meget rart, at endelig kunne sætte ord på, hvorfor jeg havde det sådan. Det skyldtes nogle episoder i mit liv som jeg ikke selv var klar over, kunne påvirke mig negativt. Jeg kan i dag forstå sammenhængen, og jeg har fået nogle gode og brugbare værktøjer, som jeg kan drage nytte af, når jeg kommer ud i situationer som kan udfordre mig.”

Kvinde 26 år

klient